Romanen viser Stine Højer's eksistentielle krise, fra hun holder op med sit arbejde på et forlag, tager til Vestberlin og bor i et kollektiv, vender tilbage til mand og datter og endelighavner i et produktionskollektiv på Fyn. Hendes sammenbrud skyldes problemer med at placere sig på venstrefløjen, afstandtagen fra den kommercielle forlagsverden, og fjernhed i forhold til datterenog manden. Sammenlignet med hovedpersonen i forf.s debutroman Karen og Sara, 1979, kommer Stine betydeligt videre, hun arbejder sig ud af sin glasklokke, gennemgår en udvikling fra kaos til delvisafklaring, kontakten med naturen og arbejdet på gården giver hende ro og mod til at sige fra og finde sit ståsted. En stor del af romanen foregår i Stines tankeverden og krop, krisens psykiske ogfysiske udslag beskrives glimrende. Omkring hende optræder en række personer i de to kollektiver, og romanen illustrerer derved de problemer, mange mennesker kæmper med i en opbruds- og krisetid,samt hvordan de løserdem på vidt forskellig måde. En fængslende roman, skrevet i en langsom rytme med udførlige beskrivelser. Romanen er mere nuanceret end mange danske kvinderomaner, denhenvender sig mere bredt end forf.s debutroman og bør indkøbes i flere ex. end denne.