Novellesamling der kredser om, hvordan overvågning kan påvirke det enkelte, og helt almindelige, menneskes liv. Til både voksne og unge novellelæsere samt læsere af skønlitteratur, der tager aktuelle emner under behandling.
De ni noveller præsenterer hver for sig forskellige scenarier, hvor overvågning af helt almindelige mennesker får fatale og afgørende konsekvenser. En familiemor tilbageholdes og fængsles på en ferie til New York, da hun mistænkes for terror. En enlig mor opsøges, da hun har glemt sin datters tandlægetid. Og kontanthjælpsmodtageren Johan kommer i problemer, fordi han har deltaget i sin farmors begravelse.
Det er virkelig uhyggelige og urovækkende historier, denne novellesamling præsenterer. Personerne kunne være dig, mig eller naboen, der pludselig - under nærmest kafka'ske omstændigheder - bliver bragt i problemer, som er næsten umulige at se sig ud af og kæmpe imod. Det er "manden-mod-systemet", og de velskrevne noveller udforsker og beskriver meget fint, hvilke ubehagelige konsekvenser den tiltagende overvågning, kan få for mennesker.
Overvågningsromanen par excellence er 1984København, udateret (Ved Rasmus Hastrup) af George Orwell. En nyere roman, hvor overvågning foregår som et led i bekæmpelse af et andet aktuelt tema, nemlig klimakrisen, er Villads Andersens København, udateretOvervågningsromanen par excellence er 1984 (Ved Rasmus Hastrup) af George Orwell. En nyere roman, hvor overvågning foregår som et led i bekæmpelse af et andet aktuelt tema, nemlig klimakrisen, er Villads Andersens .