I tohundredåret for Emil Aarestrups fødsel udsender Ejlers' Forlag en lille feinschmeckersag bestående dels af to Georg Brandes-essays om Aarestrup, dels af 25 digte af denne en af dansk lyriks største skikkelser. Aarestrup udgav kun én digtsamling i sit liv og måtte opleve at se den blive tiet ihjel af samtidens kritik. Brandes rehabiliterer her i de to essays, henholdsvis skrevet i 1867 og 1900, 1867-essayet kan i øvrigt også findes i hans Danske digterportrætter, 1966, Aarestrup: ".. ingen er sikrere paa at mindes saa længe det danske Sprog bliver læst ..". Herudover føjer han i en stringent, analytisk gennemgang der sprogligt bærer sine godt 130 år flot, flere facetter til forfatterskabet. Det rummer som bekendt nøgleord som provokerende sensualitet og sanselighed, små spinkle stemningsbilleder med en efter datidens målestok ofte stærk erotisk undertone, som Brandes også anfører: ".. sanselige Snak om skønne Fingre, Nakker, Halse, Skuldre, Arme og Ben .." til stadighed set i små strejf og i næsten endnu kortere øjeblikke. Jo, læseren føres og forføres af digte affattet med suveræn beherskelse af metrikkens regler og virkemidler. En lille bog der udover at påkalde sig bibliotekernes opmærksomhed også underbygger udsagnet om at kvalitet i grunden er tidløs.