Barnet og idioten : danske dogmefilm i nærbilleder

Forf., cand.mag. i filmvidenskab, søger her at indkredse de danske dogmefilm med tilhørende koncept bl.a. set i lyset af foregående årtiers udvikling indenfor dansk film. Tillige hermed analyseres dogme-konceptet i bred filmhistorisk sammenhæng. Dagsordenen er således favnende og føjer sig smukt ind i essayets rammer der her udover viden og indsigt tillige bæres af forf.'s entusiasme og begejstring for mediet som det ses forvaltet af de fire dogmebrødre & Lone Scherfig. Først og sidst knyttes trådene imidlertid til fransk films "Nouvelle vague" der fra 1960 også plæderede for et brud med det etablerede, for enkelhed og kunstnerisk disciplin mod sterotypi og vanetænkning. Som sådan anskues dogme-kvalitetsbegrebet da også i de kvan- og kvalitativt fyldige analyser af "Festen", "Idioterne", "Mifunes sidste sang" og "Italiensk for begyndere". Forinden har forf. imidlertid også kastet lys over nogle af dansk films "high-lights" her indledt med filmen "Weekend" fra 1962 samt tillige redegjort for lovgivnings- og dermed også tilskudsmæssige forudsætninger for dansk films udvikling og niveau. En udgivelse mange danske cineaster vil forstå at værdsætte, eneste minus synes at være at de undervejs undertiden må døje med resultatet af en for sjusket korrekturlæsning.

Læs hele vurderingen