Film / nonfiktion / dokumentarfilm

Med ret til at dræbe


Beskrivelse


En dokumentarfilm hvor en række modstandsfolk træder frem og fortæller om de danske likvideringer under anden verdenskrig, hvordan de blev besluttet og gennemført samt om de omkostninger der fulgte med.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2008

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 30. sep. 2008

Filmen henvender sig til de mange, der er interesserede i den danske besættelse 1940-45. Det vil være en god ide at formidle filmen til publikum af spillefilmen Flammen og citronen, idet 2. kapitel giver baggrundsviden om netop Flammen.

Under besættelsen blev ca. 400 danskere likvideret under mistanke for stikkervirksomhed. Filmen er i fire kapitler: Truslen fra stikkerne, Flammen, Den grå zone og Tavsheden. I kapitel 1 fortæller kendte modstandsfolk fra forskellige grupper om deres deltagelse i og tanker om likvideringerne. Andet kapitel er helliget "Flammen" - den ene af titelpersonerne fra spillefilmen Flammen og Citronen. Tredje kapitel beskriver det "lovløse" samfunds muligheder for at handle på egen hånd. Og i kapitel 4 får pårørende ordet: datteren af modstandsmanden, barnebarnet til en likvideret nazist og sønnen af en fejl-likvideret kvinde. Her ses på, hvordan der efter besættelsestiden blev lagt låg på likvideringerne, måske for at få Danmark til at tage sig godt ud i de allieredes øjne.

Handlingen i Med ret til at dræbe er beskrevet i bogform i Efter drabet, 2001 af Peter Øvig Knudsen.

Filmen rykker ved danskernes historieopfattelse af begivenhederne under besættelsen. "Skurken" bliver nu Frode Jacobsen, der om nogen var med til at lægge låg på efterkrigstidens undersøgelse af likvideringerne. Forfatteren Tage Skou-Hansens sidste ord er, at modstandsbevægelsen sagtens havde kunnet "overleve" ved at fejlene kom frem i lyset.


Berlingske tidende

d. 5. nov. 2003

af

af

Ebbe Iversen

d. 5. nov. 2003