Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

MedieDK


Beskrivelse


Der arbejdes med et bredt mediebegreb, der omfatter centrale massemedier som aviser, film og tv, interpersonelle medier som telefon, sms og e-mail samt sociale og interaktive medier som Facebook og online computerspil. Desuden behandles vekselvirkningen mellem medier, kultur og samfund samt mediernes øgede samspil med hinanden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 2011

af

af

Jytte Bræmer

d. 7. mar. 2011

Lærebog til anvendelse i mediefag på de gymnasiale uddannelser. Udover anvendelse i undervisningen er bogen også velegnet til en første indføring i de centrale begreber for den almindeligt interesserede læser.

At kende og forstå medier er en grundkompetence i det moderne samfund. Bogen er en lærebog, der angriber emnet meget bredt. Den belyser samfundets medialisering, mediekonvergens, medieteori og mediernes samfundsmæssige og kulturelle betydning. Derudover går den ind på enkeltelementer såsom nyhedernes kredsløb, mediernes historie, billedanalyse, filmmediets udtryksformer, computerspil, tv-underholdning samt mediernes sprog og kommunikationsformer. En velskrevet og superaktuel gennemgang af et komplekst emne, hvor eksempler og billedmateriale er ført helt up to date. Bogen fortjener en bred anvendelse. Det oplyses, at der findes et tilhørende website med undervisningsmateriale. URL'en opgives dog ikke i bogen, og kan heller ikke findes via forlagets hjemmeside. Afsluttes med stikordsregister og et leksikalt afsnit over de vigtigste begreber.

En bog om medier har i vore dage ikke lang levetid. Den kan bedst sammenlignes med Medietid 2.0, 2009, hvorimod Mediefag, 2005 allerede er forældet.

Fremragende lærebog til alle gymnasiale uddannelser om mediekendskab og -forståelse.



Informationer og udgaver