Genudgivelse af den første omnibusbog fra 1942, der senere blev grundstenen i den kendte serie. Bortset fra manglende oplysning om udgivelsesår og udeladelse af førsteudgavens biografiske noter er der tale om et genoptryk af denne novelleantologi med sine tredive bidragsydere, hvori indgår så kendte navne som Leck Fischer, Hans Kirk, Tom Kristensen, Kaj Munk, Jørgen Nielsen, Nis Petersen m. fl. Også mere oversete forfatterskaber repræsenteres, eksempelvis Johs. Christensen, Lindskov Hansen, Evald Longfors og Josef Petersen. Af positive indslag noteres Branners tragikomiske skitse »En halv alen vand«, ligesom Mogens Klitgaards »Brunkul« er et levende billede af den lids krisetilstand og trange livsvilkår. Seks af bogens titler findes i forvejen optaget i katalogen Romaner, noveller, skuespil, digte 2. udg. 1966.