Wonderful crazy night
Elton John
Emneord
Minder om
Lucifer on the sofa
Spoon
In the blue light
Paul Simon
Blackstar
David Bowie
The complete albums collection
Paul Simon
Fair warning
The Rails
The pop genius of Mickie Most
Judith Durham
I still do
Eric Clapton
Once upon a time in Hollywood : original motion picture soundtrack
Mark Lindsay
The complete albums collection
Simon & Garfunkel
Anmeldelser (3)
Jyllands-posten
d. 3. juni 2016
af
af
Anders Houmøller Thomsen
d. 3. juni 2016
"Det virker (...) strategisk indlysende for Paul Simon at frembringe en slags "Graceland 2", og sådan lyder en del af det nye album "Stranger to Stranger" ... Det syder sensuelt af raslende percussion og verdensmusikalsk mangfoldighed med samlingspunkt i Paul Simons rytmisk sludrende cool-sang og vittige newyorker-jargon afleveret med pokerfjæs ... Havde Simon dog bare anstrengt sig mere for at frembringe helstøbte sange, før han satte ind med nørdede musikalske eksperimenter som diverse genrefusioner, digitale beats og eksotiske instrumenter, hvoraf nogle er særligt lavet til alternativ tonalitet".
Politiken
d. 5. juni 2016
af
af
Simon Lund
d. 5. juni 2016
"På sit nye album har Paul Simon sat Gud, samtiden og en elektronisk producer stævne. Men ikke glemt sin evne til at gøre en sang til meget mere end bare en eviggrøn melodi ... Poetisk mystik, børnerimende ordspil og tør humor er hovedingredienserne i Paul Simons nye sange. Dem bruger han både til at følge en spirituel stræben efter en højere mening og til at sætte et par politiske stød ind i nyrehøjde, når man mindst venter det".
Information
d. 3. juni 2016
af
af
Klaus Lynggaard
d. 3. juni 2016
"Paul Simons første udspil i seks år er rytmisk spændstigt, melodisk sikkert og på tekstsiden spørgende, søgende og livsklogt. Det er ikke til at høre, at manden er 74. Eller det er det måske netop ... Stranger to Stranger lægger sig musikalsk i umiddelbar forlængelse af So Beautiful So What, dvs. et fuldstændigt fedtfrit værk, hvor den gamle mester får sagt lige præcis, hvad han har på hjerte uden lir eller forsiringer, hvad der kun gør helheden så meget desto stærkere. Trods sine 37 minutters spilletid er der tale om et substantielt værk, underfundigt og livsklogt, men også ydmygt og undrende ... Fanfuckingtastic".