Intriganterne : et teaterstykke

I sit monumentale digtværk Det taler Inger Christensen i det første afsnit "Scenen" i midterpartiet "Logos" om "verden som kulisse" og "kulissen som verden". Man kunne fristes til at tro, at dette afsnit har været udgangspunkt for dette spændende kammerspil om ægteparret Edvard og Adele, der har købt et kongerige, og som i deres dagligstue udsættes for en teatergruppe Intriganterne, der sniger sig ind hos folk, kommer ud hvor folk bor, ser hvad de gør, lytter til hvad de siger, gætter hvad de håber og drømmer. Og spiller på det og med dem - Edvard og Adele - i hovedrollerne. Deres kulissestue er blevet til verden, handlingen i spillet til et sindbillede på livet i dagens samfund. Inger Christensen er i den underlige situation, at alt, hvad hun skriver, risikerer at blive bedømt og vurderet som aflæggere af hovedværket Det. Intriganterne kan hverken i formens mesterskab eller indholdets rigdom måle sig med dette hovedværk i dansk modernistisk digtning, men bærer dog tydeligt prægaf mesterens hånd.

Læs hele vurderingen