Inger Christensen (f. 1935)

Inger Christensen var en central skikkelse i dansk lyrik og arbejdede med både digte, romaner og essays. Hendes forfatterskab er præget af en stærk interesse for sprogets muligheder, formelle strukturer og de mønstre, der findes i natur, kunst og tænkning. I digtsamlingen Det undersøger hun sprogets grænser og systemer, mens Alfabet bygger på Fibonacci-tallene og bruger denne struktur til at forbinde naturfænomener med menneskelige erfaringer. I Sommerfugledalen arbejder hun med klassiske sonetformer og en koncentreret billedrigdom.

Christensen kombinerer ofte poetiske billeder med refleksioner over eksistens, sprog, logik og økologi. Hendes tekster bevæger sig mellem det abstrakte og det sansemættede og undersøger forholdet mellem det enkelte menneske og større sammenhænge. Hun benytter både stramme formprincipper og åben, fri poetisk bevægelse, og denne vekselvirkning er et kendetegn for hendes stil.

Hendes forfatterskab henvender sig til læsere, der interesserer sig for moderne lyrik, for form og systemer i litteraturen og for tekster, der kombinerer sprogfilosofi med sanselige og konkrete motiver.