Hjemkomsten er u-landsarbejderen, Ernsts. Han har ikke opnået det han ville: at finde sig selv. Ved sin hjemkomst finder han alt uforandret: hans fordums kæreste har giftet sig med en mand, hun ikke kan holde ud og er blevet en allemandspige. Da hun fortæller ham, at hun heller ikke kunne holde ham og hans idealisme ud, kvæler han hende i desperation og flygter ud af landet. Hans far har i bitterhed opgivet sin lærerstilling; også han har været idealist - i modstandskampen, hvor han svigtede sin opgave. Nu holdes han i sit forfald ofte med selskab af en ingeniør ved stedets dominerende fabriksvirksomhed. Han er blevet svigtet af sin kone og går for at være ligeglad med alt; så ligeglad at han bliver fabrikkens direktør. Den mand, der egentlig skulle have haft stillingen er for veg og hensyntagende - bl. a. overfor sin kone, der derfor går fra ham - for at finde sig selv og blive sig selv. Bogen består af skiftende monologer hos disse forskellige personer. Det gør den vanskeligat læse, men det er absolut umagen værd p. gr.a. forf.s velkendte evne til at søge i dybden.