Ode til blæksprutten og andre kærlighedsdigte

Det ser ud som om Nordbrandt opbygger sit forfatterskab af parvis sammenstillede digtsamlinger, i hvert fald kan man se de seks samlinger, der er udgivet indtil nu, som en slags ind- og udåndinger. Ode til blæksprutten kommer i kølvandet på den stort anlagte Opbrud og ankomster, og -som dennes udånding - som en naturlig nedgearing; men selvfølgelig er den først og fremmest en udfyldning, et komplement og - udfra min teori om forfatterskabets opbygning - en helt nødvendig bog, ikke bare for forfatteren, men også for læseren. - »Jeg vil have tusind måder / at sige du til dig på« står der et sted, og det dækker bogens hensigt og vilje. De tusinde måder, henvendelserne til et du, skriver sig ind i kærlighedens komplekse væsen: »Kærligheden er så logisk: / Alle modsætninger bliver forudsætninger«. Sådan er digtene fulde af mystiske og suggestive paradokser, og i titeldigtet om blæksprutten, som et både arketypisk omklamrende og fortærende væsen og »den sidste havfrue«, mødes de alle.-Nordbrandts digte burde læses af konen på landet og manden i byen. Det bliver de ikke. Men de er så afgjort en opgave for ethvert bibliotek med en smule respekt for poesien. Selv i en sparetid kan man spare sig fattig.

Læs hele vurderingen