Henrik Nordbrandt

Henrik Nordbrandt er først og fremmest lyriker. Gennem et stort forfatterskab har han udforsket temaer som kærlighed, tab, død, identitet og hjemløshed. Hans digte bevæger sig ofte mellem nærvær og fravær, mellem det sanselige og det eksistentielle. Stilen er kendetegnet ved et klart og præcist sprog med mange billeder, hvor humor og ironi balancerer melankolien.

Et centralt motiv i Nordbrandts digtning er rejsen – både den ydre og den indre. Han henter ofte inspiration fra Middelhavsområdet, især Grækenland og Tyrkiet. Flere digtsamlinger, som Håndens skælven i november, udfolder motiver fra Middelhavet og rejsen som eksistentiel erfaring.

I forfatterskabet ses en udvikling fra de tidlige modernistiske og symbolske digte til en mere direkte og reflekteret form, hvor sprogets grænser undersøges. Nordbrandt har også skrevet prosa, børnebøger og essays, men lyrikken er kernen i hans virke. Han modtog Nordisk Råds Litteraturpris for Drømmebroer og har haft stor indflydelse på nyere dansk poesi.