En vinteraften i Ufa og andre spil

Inger Christensen skrev sin første dramatik i midten af 60'erne, i absurdismens tid, og hun har egentlig bevaret mange af absurdismens greb og teknikker - men naturligvis i stadigt stigendepersonlig udformning. Der sker en udvikling, altså, i hendes dramatik, men på den anden side er emnekredsen egentlig stabil: det fremmedgjorte menneskes mulighed for frigørelse, sprogets betydning- som liv, kunne man sige, og spillets betydning, det bevidste rollespil. En helt central replik fra radiospillet Spejltigeren (1966) lyder: "De blev låst inde i spejlene og det blev dem pålagt atgentage menneskenes handlinger ligesom i en drøm". Og i et sådant spil med spejlinger, et veritabelt spejlkabinet udfolder Inger Christensens dramatik sig, et spil med identiteter, et spil meddrømme, et spil med sprog. Nu genlæst virker radiospillet "Et uhørt spil" nok mest imponerende som det samler yendenser i den forudliggende dramatik, men også En vinteraften i Ufa, der ersamlingens eneste ikke tidligeretrykte tekst, er meget fascinerende og elegant med sin gennemspilning af muligheder i de fire kvindelige hovedpersoner i Tjekhovs Tre søstre. Svært tilgængeligt somhele forfatterskabet, men en original indsats i dansk dramatik, der her er så nogenlunde samlet og fortjener et stå samlet.

Læs hele vurderingen