mellem mørket

Camilla Christensen, der i 1985 debuterede med bogen Fej/spændt er en lavmælt, men intens digter, der ikke fægter omkring sig med ord, fraser og meninger, men går en mere indirekte vej i enstribe titelløse digte, såsom startdigtet: en mælkedråbe/presses fra brystet/triller grynet på huden/sutter tårer spiser horn/krummet om kød. Graviditetssymptomer, javel, men nu et digt, derangiver retningen i bogen, den fortsatte søgen, der på én gang giver anledning til beskrivelse af det erkendte udenfor og så på den anden side kroppens gang gennem verden. En gammel spaltning, derher genoplives med stort talent. Der er muligvis læsere for hvem Camilla Christensens digte bliver for stille, for selvkredsende, men jeg tror at især kvindelige poesilæsere vil finde signaler idigte som disse, som selv om de byder på lidt arbejde, nok for kvalitetens og den digteriske styrkes skyld fortjener at komme rundt i alle bibliotekssystemer.

Læs hele vurderingen