Camilla Christensen (f. 1957)

Camilla Christensen debuterede i 1985 med digtsamlingen Fejlspændt. Siden har hun skrevet lyrik, noveller og romaner. Hendes digte har en tæt og billedrig form, hvor sanser og tanker mødes. Temaerne handler om moderskab, kærlighed, tab og om naturens og kroppens forandring. I værker som forsvinder, begynder og Som jorden nu undersøger hun forholdet mellem familie og generationer. Senere samlinger som Fugl eller fisk udvider blikket mod samspillet mellem natur og kultur.

Christensen har også skrevet prosa. Det gælder punktromanen Floras verden, novellesamlingen Mere ved jeg ikke og romanerne Jorden under Høje Gladsaxe og Paradis. Her forener hun et præcist sprog med et skarpt blik for hverdagsliv, sociale miljøer og tidens forandring.

Hendes forfatterskab er præget af eksperimenter med form og stemme. Prosadigte og brudte fortællinger skaber mange stemmer og billeder af identitet og fællesskab. Christensen henvender sig især til læsere af nyere dansk litteratur og lyrik. Hun har modtaget flere priser, blandt andet Kritikerprisen og Beatriceprisen.