At James Joyce ved siden af sit banebrydende prosaforfatterskab også udfoldede sig som lyriker er sikkert ukendt for de fleste. Det rådes der nu bod på med denne første samlede danskeoversættelse af Joyces digte. Sideløbende med oversættelserne gengives den engelske originaltekst, og også med hensyn til illustrationer og layout lever bogen fint op til forlagets sædvanlige højestandard. Over halvdelen af bogen udgøres af debutværket Kammermusik (1907), en række små erotiske digte i bunden versform med inspiration i både elisabethansk poesi og irsk folkelig tradition, menalle langt fra det modernistiske formsprog, som ellers forbindes med Joyce. I de efterfølgende Penny digte, (1927), er tonen mere brudt, splittet, og det personlige slår i langt højere grad endtidligere igennem den arkaiserende form. Bogen afsluttes med en række eksempler på de såkaldte 'Epifanier' (åbenbaringer, manifestationer): prosadigte, hvor flygtige stemninger, stumper aferindringer og replikskifter, erfastholdt i en direkte, næsten aggressiv stil med en skarp sans for alt det usagte. Bogen bekræfter, at det ikke var lyrikken som gjorde Joyce til traditionsfomyer.Digtene har mest karakter af at være fodnoter til prosaen, men det er fint at man nu på dansk har mulighed for også at indtage dette hjørne af forfatterskabet.