Vandspejlet

Endnu en gang har Henrik Nordbrandt skrevet en stor og smuk digtsamling. Ikke stor i omfang, men i indhold, blot er digtene blevet endnu mere desillusionerede og dystre. Den menneskeligeeksistens er blevet om muligt endnu mere uudholdelig, hvad der også viser sig i det melankolske, næsten morbide sprog. /Som en hyæne ved ørkenens port/ ser jeg mig selv gå rastløs i ring:/Ormenesgud og store festmåltid./Men disse digte om smerten ved altings forgængelighed indledes og afsluttes med to store digte om havet, symbol på både udslettelse og forløsning. - Det er næsten umuligtpå så kort plads at sige noget samlende om digtsamlingen, fordi den forekommer mig en af de mest komplekse og altomfattende i hans forfatterskab. Men jeg var overrasket over hans sprog, der erskarpere, mere bidsk og direkte end tidligere, uden at det er gået ud over den umiskendelige Nordbrandtske sprogtone.

Læs hele vurderingen