Henrik Nordbrandt, bosat i Tyrkiet igennem mange år, behøver næppe nogen nærmere præsentation. Nærværende dagbog: resultat af de noter, der "stædigt indlogerede sig på min harddisk", er en blanding af private optegnelser og politiske kommentarer. Reflekteren og tilbageblik, drømmesekvenser og hverdagens store og små gøremål set fra et uroligt hjørne af verdenen gennem en sensitiv digters briller. I et tonefald ofte præget af misantropi og disharmoni luftes nogle af de mange idiosynkrasier: fransk sprog, græsk mad, dansk køkken, rejser, vejret, rim og digte(?) osv., vekslende med mere alvorlige kommentarer til og bekymringer for det stadigt voksende jerngreb af småtskåren religiøs fanatisme og umådeholden politisk vold, som Tyrkiet sidder fast i. En begrædelig situation, javel! Men på ingen måde begrædelig læsning, dertil rækker den distinkte sproglige sensibilitet og præcision alt for vidt. En dagbog beregnet for skrivebordsskuffen? Eller for den afventende omverden med en måske bagvedliggende og til tider underfundig selviscenesættelse til følge? Læseren må selv dømme udfra et interessant møde med en udgivelse, der med sit afsæt i en blanding af dansk og tyrkisk kultur og virkelighed ikke kun præges af ynk og sortsyn, men som også kan være morsom ind imellem.