Bøger / skønlitteratur for børn / eventyr

Ulvedrengen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. I en jægerfamilie dør først faren og så moren. Storebror og storesøster lover at passe deres lillebror til han bliver stor nok til at klare sig selv. Men det er både ensomt og kedeligt at passe en lille dreng.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2001

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 21. dec. 2001

Et dejlig sørgeligt og varmt eventyr, sikkert fra Grønland og ellers af anden eskimoisk oprindelse at dømme efter de fine ill. Det er en klassisk type bi-bog, absolut set før, men med sikre kvaliteter i både tekst og ill. og samspillet imellem dem bliver fornemmelsen af gensyn rent glædelig. Ursula Seebergs talenter kommer fuldt til deres ret i de sanselige skildringer af natur, dyr og mennesker og de enkle, rammende fokuseringer på fortællingens følelser og dynamik. Og så er det en rørende tekst der går gruelige ting igennem inden den ender godt. I en jægerfamilie dør forældrene, og selvom både storebror og -søster har lovet at passe deres lillebror indtil han kan klare sig selv, går først han og så hun efter nogen tid ud i verden for at leve deres egne liv. I sin ensomhed lærer den lille dreng at tale dyrenes sprog og får derigennem hjælp til at overleve. En ulveflok adopterer ham, og da han har levet med dem så længe at han næsten selv er blevet ulv, møder han endelig sin søster og bror igen. Han er selv klar over at det er i sidste minut hvis han ikke skal blive ulv for altid, men hverken bror eller søster formår at redde ham. Først da brorens kone slår armene om ham og lover at elske ham altid, forvandles han til menneske igen. Fra 4 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2001

af

af

Karen Engelund (skole)

d. 21. dec. 2001

Et usædvanligt smukt eventyr om barnet, som bliver ensomheden kvit og finder sit eget liv. Et øde sted i Grønland mister en lille dreng sine forældre, og hans søskende efterlader ham for at søge andre menneskers selskab. Drengen har nu kun dyrenes selskab og lærer deres sprog. Han optages i en ulveflok, hvor han finder varmen, men fortvivles over gradvist at miste sin menneskelige identitet. Han opsøger sine søskende, som knapt kender ham igen i hans ulveham. Han får dog det varme favntag, han længes efter og bliver menneske igen. Temaet om, at et menneske bliver til blandt andre mennesker, er flot iscenesat. Tekstdelen hæver sig ikke over andre gode eventyr, men det gør billedsiden til gengæld. Illustrationerne er medrivende, så betragteren får handling og stemning ind under huden. Udflydende våde farver i baggrunden er kombineret med en stigende grad af detaljering i billedernes forgrund, hvor U. Seeberg har ladet penslen tegne. Resultatet er virkningsfulde perspektiver og flotte stemningsbilleder af livet i Grønland. Billedbogen kan indgå i dansksammenhænge omkring temaet identitet, men kræver en moden selvlæser fra 3. klasse. Bogen er først og fremmest til oplæsning fra 6 år i et forum, hvor også billedsiden kan nydes.



Informationer og udgaver