Ophav / Ursula Seeberg

Ursula Seeberg

Ursula Seeberg har gennem sin lange karriere som illustrator skabt et stort billedunivers, der spænder fra pegebøger for de mindste til billedbøger for de yngste skolebørn. Hendes illustrationer er kendetegnet ved varme, humor og detaljerigdom, hvor dyr, natur og menneskers følelser gengives med både realisme og fantasi. Hun har desuden selv skrevet og gendigtet enkelte bøger, især historier om dyr og nye udgaver af kendte eventyr.

Blandt hendes egne bøger er serien af pegebøger om dyr – Dyrene i naturen, Dyrene i Zoo og Små dyr – som henvender sig til børn fra 1-3 år og viser naturens mangfoldighed i et genkendeligt billedsprog. I Da manden skulle passe huset har hun gendigtet og illustreret et klassisk folkeeventyr.

Størstedelen af hendes produktion er dog illustrationer til andre forfatteres tekster. Her illustrerer hun alt fra eventyr og fabler, som i Eske K. Mathiesens Skatten i højen til med moderne fortællinger om venskab og selvstændighed, som Anja Hitz’ Hr. Hare og kagen. Et gennemgående træk er, at hendes illustrationer forener præcision med humor og varme og skaber et tæt samspil mellem tekst og billede.

Naturen er en tilbagevendende ramme i de bøger, hun har illustreret – både som konkret, nøjagtigt gengivet miljø og som scene for det magiske. Hun har desuden illustreret bøger om følelser og svære familieforhold, hvor hendes realistiske illustrationer holder sig tæt på børnene og deres oplevelse. Hendes billedsprog er let at genkende, og uanset om motivet er stenalder, eventyr eller en trang hverdag, er illustrationerne tegnet med fokus på og loyalitet mod børnene som læsere.

Ursula Seeberg

Forfatterweb.dk


lorem ipsum dolor sit amet ...

Udgivet i undefined. Værkerne er grupperet efter ældste registrerede udgave, men værket kan være skabt tidligere.

Udgivet i undefined. Værkerne er grupperet efter ældste registrerede udgave, men værket kan være skabt tidligere.

Udgivet i undefined. Værkerne er grupperet efter ældste registrerede udgave, men værket kan være skabt tidligere.