You drift away from me
Moon Loves Honey
Emneord
Anmeldelser (3)
Soundvenue
d. 20. mar. 2019
af
af
Anders Cold
d. 20. mar. 2019
"Collider svejser shoegaze, 80'er-jangle, punk, psych- og progrock sammen i uhellige konstellationer, der kan få rocktraditionalister til at spytte kaffen ud eller skide tynde, grønne grise ... Det resulterer i én af de mest intense, forfriskende albumdebuter fra et dansk rockband i lang tid. Selvfølgelig kan man lure Colliders egne yndlingsbands, og der er rockhistoriske fingeraftryk fra Sonic Youth og My Bloody Valentine over det hele i de skiftevis svajende og bøjende støjrock-guitarer samt Troels Damsgaard Christensen og Marie Nyhus Janssens harmoniske, engleblide dreng-/pigevokaler - men de abrupte kompositioner gør resultatet højst originalt, og Jens Leonhard Aagaards produktion får visionen til stå knivskarpt".
Politiken
d. 20. feb. 2019
af
af
Alexander Vesterlund
d. 20. feb. 2019
"Collider lyder som årtiers rock spillet samtidigt, og det får de for det meste noget ganske interessant ud af ... At lytte til deres virvar af lyde føles som en mærkelig mellemting mellem en belønning og en straf. Men lige så fortænkt som det på papiret kan lyde, når bandet blander punk, prog og psych - for bare at forsøge at indkredse noget af det genremæssigt - lige så forbløffende helstøbt er resultatet, der også genopliver 80'ernes og 90'ernes shoegaze og dreampop ... Det kan også være melodisk snørklet - også næsten mere end hvad godt er (...) Der er tværfløjter, drenge og piger, der skiftes til at synge, stemmer ude af sync, melodier ude af fokus. Intet er forbudt her".
Information
d. 19. feb. 2019
af
af
Ralf Christensen
d. 19. feb. 2019
"det noget vildere at lytte til den overrumplende danske kvartet Collider. De ramler ind i ruinerne af shoegazerockens milepæle og genopbygger, som det passer dem. På deres debutalbum med den læseuvenlige titel -><- er det en nydelse at høre, hvor profant man kan gå til værks, selv om ens inspirationskilder stadig er aktive musikere ... Kaskader af rytmer, flyvske fløjter, kastevinde af menneskestemmer, udfræsede elguitarer, hidsige breaks. En legesyg smadring af My Bloody Valentine eller Swervedrivers vildt udskridende tremolo-guitarer. En hyperenergisk organisme punkteret af breaks med tværfløjte, englevokal, krystalklare guitarstrenge ... -><-byder også på brutal powerbas-solo, trommeamok, hidsige taktarter og serafiske vokalharmonier".