"I en tid, hvor der kæmpes indædt om opmærksomheden, og der skal tales højt og hurtigt for at blive hørt, går Hans Philip i den anden retning. Det hele er så tilbageholdt, så langsomt, så nænsomt sansende og følende, så meditativt cirklende i sin tristesse, at det sommetider balancerer på kanten af at gå helt i stå og lukke sig om sig selv".