&

Første publikation i forlagets nye serie Basilisk poesi lever fint op til den klassiske betydning af ordet poesi = det skabte. I en lille tekstsamling med den mystificerende titel & skaberSolvej Balle ud af naturens, civilisationens og tilværelsens elementer en egen verden, der dels er genkendelig, dels er så fremmedgjort, at den åbner mulighed for at tolke forfatterens opfattelseaf menneskelivets grundvilkår og for at sætte sin egen på prøve. De korte prosatekster, der er samlet i fem hovedafsnit, skildrer i et stramt lyrisk sprog med rige associationsmuligheder omrids afmennesker, som uden bagage i nogen betydning af dette ord færdes i en fremmed og utilnærmelig verden. Først optræder ét 'vi' med et jeg i gruppen, derefter i midterste afsnit det antropomorfe & medledsager som fællesnævner for mennesket, som indfinder sig og atter sporløst forsvinder, så et 'du og jeg' i kølig nærhed og til sidst 'jeg' i kuldslået ensomhed. Solvej Balle bøjer sproget eftersit ønske og fremmanertilsyneladende ubesværet de tilsigtede stemninger og syner. En fin lille bog for den trænede og krævende poesilæser.

Læs hele vurderingen