"De kreative idéer er nærmest ved at vælte over hinanden på Foxygens tredje udspil ...And Star Power. Som på debuten tager bandets musik udgangspunkt i tressernes hippiescene, men denne gang skal trippet bare endnu længere ud. Med andre ord, den californiske duo knalder helt ud. Her er ingen grænser, meget græs skal betrædes musikalsk. Hele 82 minutter fordelt på et dobbeltalbum opdelt i fire sektioner, hvor Foxygen tøjlesløs giver os en belæring i, hvordan god underholdning, skal lyde, også selv om den indimellem er svær at tage alvorligt".