Bøger / skønlitteratur til børn

"Jeg vil ha' en søster!" skreg prinsessen


Beskrivelse


Billedbog. "Jeg vil ha' en søster!", siger den lille prinsesse, da dronningen er gravid, men da hun ser sin nye lillebror, bliver hun alligevel glad for ham.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 1999

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 19. feb. 1999

Endnu en billedbog af Tony Ross om den lille prinsesse, som vi kender så godt fra bl.a. "Jeg vil ha' mad!" skreg prinsessen fra 1995 og Prinsessen der ville være voksen fra 1993. Denne gang skal dronningen have en lille ny, og prinsessen forlanger, at det skal være en søster. Alle prøver at forklare, at det kan være lige så godt med en bror, men prinsessen står fast på sit. Da den store dag oprinder, kommer dronningen selvfølgelig hjem med en lillebror, men prinsessen falder alligevel for den lille baby og for forældrenes udsagn om, at de jo allerede HAR en smuk prinsesse, så hvad skal de med én til? Illustrationerne til denne billedbog er i Tony Ross' sædvanlige prinsessebogsstil med en stærkt karikeret persontegning i helsides akvareltegninger med den ledsagende direkte og ligefremme tekst nedenunder. Tegningerne rummer små underfundige sidehandlinger bl.a. omkring slottets katte, men allerede i bogens første billede også i form af, at prinsessen giver sin bamse ble på. Udmærket bog om forventningerne omkring det at få mindre søskende og om, at man ikke altid kan få dét, man ønsker sig. For billedbogslæsere fra ca. 3 år.


Information

d. 18. mar. 1999

af

af

Merete Møller Olesen

d. 18. mar. 1999