Angiveligt er dette en dagbog ført af en ung pige fra en lille by på Sicilien. Notaterne starter i juli 2000 og slutter i august 2002. Første gang, Melissa skriver i dagbogen, er hun en uskyldig 14-årig, sidste gang en særdeles erfaren 16-årig. Melissas liv i de 2 år koncentrerer sig om sex, sex og atter sex. Med stor energi forsøger hun at finde sig selv i seksualiteten og lære sin krop at kende. Det starter med et forhold til en ung mand på 18 år. Det udvikler sig til sex på mange måder. Hendes 16-års fødselsdag bliver fejret med sexlege med 5 mænd på en gang. Hun prøver også sadomasochisme og lesbisk sex, før hun finder frem til kærligheden. Melissa kommer i kontakt med interesserede ved personlige møder, men også ved hjælp af internettet. I følge forlaget er bogen blevet en bestseller i Italien. Den er i hvert fald opsigtsvækkende. Beskrivelserne af de seksuelle oplevelser er detaljerede og fylder det meste af bogen. Melissa føler sig til tider misbrugt og udnyttet. Det virker forståeligt, men det afholder hende ikke fra yderligere eksperimenter. I skolen går det dårligt. Ikke så sært, da den unge dame har andre ting at tænke på. På bagsiden står der, at bogen henvender sig til de unge og de voksne: forældre, lærere og pædagoger. For disse voksne må det være chokerende læsning. Ellers henvender bogen sig til voksne med lolitadrømme.