Den noget kryptiske titel er en omskrivning af det gamle københavnske mundheld om, at når 101 er ude, betyder det ballade. Hovedpersonen, Karl Sundstrøm, bruger det, når noget imod forventninggår godt. K.S. er pensioneret tjenestemand fra et ministerium, han er i 70'erne og enkemand. Han er restitueret efter en alvorlig sygdom, har ret megen kontakt med familie og venner, god økonomi ogbolig, men oplever alligevel sin tilværelse som utilfredsstillende. Det er alderdommens afhængighed af andre, hans fremmedfølelse overfor nye ord og begreber, alderens skrøbelighed og angst fordøden, som medvirker til hans tristesse. Men også tidligere i sit liv har han følt sig isoleret i forhold til sin omverden: som fattig studerende i forhold til de velhavende kammerater, somakademiker i socialdemokratiet og i sit ægteskab med den reserverede Elida. Samtidig er det en bog med megen humor og indlevelse, fine iagttagelser og kloge funderinger. Som altid hos BWR finpersontegning, velfortalthandling og godt sprog. Det er efterhånden et omfangsrigt forfatterskab, som gennem bevidst formidling vil kunne glæde mange af vore brugere. Forsidetegning af Roald Alsdækker fint bogens tone, men virker måske vel stilfærdig som blikfang.