"Dawson vil [ikke] singersongwritertraditionen det ondt på sit nye, sjette og fantastiske album 2020. Nej, han vil bare være sikker på, at den bevarer farven i kinderne, og han har derfor skruet op for energien og melodierne - uden på nogen måde at miste forbindelsen til hverdagen ... Hans sange er strukturelt klarsynede, stærkt karaktertegnede, psykologisk komplekse, inderlige og nogle gange sort humoristiske ... Sangene kan være idiosynkratisk krøllede og melodierne decideret komplekse, men de kan også (...) folde sig ud som fantastiske slagsange om hverdagslivets gloriøse velgerninger og grasserende uretfærdigheder ... Dawson spiller de fleste instrumenter på pladen selv. Det sker med firskåren charme, men af og til også finurlig lethed ... Hvis du, ærede læser, i år kun vil høre ét album om den storbritiske tilstand, ét album med folkesang, ét album der påtager sig singsongwriterkunstens tradition for socialt engagement, ja, så er 2020 albummet".