Musik / electronica

80 years


Anmeldelser (3)


Gaffa [online]

d. 1. dec. 2017

af

af

Ivan Rod

d. 1. dec. 2017

"80 Years byder på overraskende poppet, dansabel og laid back loungemusik, præget - især - af det elektroniske beat og pyntet af et hav af raffinerede ornamenteringer. Musikken er dynamisk, stram og især opgraderet - i forhold til tidligere udgivelser - af, at East Coast Inspirational Singers er kommet til. Koret giver den instrumentale musik et formildende skær, lydbilledet en menneskelig karakter".


Politiken

d. 29. nov. 2017

af

af

Kim Skotte

d. 29. nov. 2017

"Helt overbevist om, at Mikkel Hess som sanger overhovedet giver mening, sådan som albummet er endt, er jeg ikke. Musikkens monotone melodiske rundkørsel, en seriøs retro synth, Matt Parkers tværfløjte og East Coast Inspirational Singers kunne tilsammen udmærket selv udtrykke det messende omkvæds elegiske besyngelse af retrobevægelsen, »det hele går baglæns, lige meget hvad jeg gør«. At Hess-stemmen ikke så meget er en sangstemme som et instrument blandt andre, bliver understreget på albummets stærkeste nummer, det ni minutter lange 'Chopin'. W. Andrew Raposos spændstige bas og Parkers spøgelsesagtige sax udgør yderpunkterne i en smukt realiseret komposition, hvor boblende pop, smidig funk og en jazzet instrumental samtale inkarnerer det bedste ved endnu et album, der sætter sig - eller rettere danser disco med jazzspjæt - mellem så mange stole som muligt. Hess Is More dyrker en musik uden grænser med heftige ideer, der får medmusikken til at lyde, som om den drømmer omatfusionere lydlaboratorium, folkehøjskole og diskotek. Denne gang står den overordnede stemning stærkt. Men er det også jazz? Ja, jo, faktisk nok mere end Hess Is More ofte er".


Jazz special

Nr. 159 (2018)

af

af

Peter Rahbek

Nr. 159 (2018)

"Her er et nyt bud inden for Art House Pop - og der er prominente jazzmusikere blandt de medvirkende ... Jeg [har] lidt svært ved at skelne [musikken] fra støjen i denne genre, hvor elektroniske beats uden videre variation erstatter menneskehjertets varierende tempi, og hvor det meste af tonekunsten er teatralske temaer funderet på forprogrammerede akkorder og både etniske og science fiction-inspirerede soundscapes. Hess Is More forstår kunsten at anslå disse etniske og syrede stemninger på grundlag af tunge beats og ostinatbasser. Moderne sampling-rytmebokse tillader at de enkelte beats kan forskydes på tidsaksen, således at trommerne "hænger" på en sej måde. Det bliver ret festligt, når disse maskinelle rytmer loopes og siden blandes med menneskeskabte tromme- og perkussion-lyde. Mikkel Hess er god til den slags - og ringere bliver det ikke, når Rune Harder Olesen leverer ægte perkussion ovenpå ... Men [jazz-bidragene] (...) virker overfladiske ... Måske fordi de bare érdubbetoven på lydtapeterne under seancer, der ikke tillod de helt store jazz-organiske bevægelser. Jazzinstrumenter spillet af jazzdrenge bliver ikke nødvendigvis til jazz, når der ikke høres en form for modspil og "time"".