"Helt overbevist om, at Mikkel Hess som sanger overhovedet giver mening, sådan som albummet er endt, er jeg ikke. Musikkens monotone melodiske rundkørsel, en seriøs retro synth, Matt Parkers tværfløjte og East Coast Inspirational Singers kunne tilsammen udmærket selv udtrykke det messende omkvæds elegiske besyngelse af retrobevægelsen, »det hele går baglæns, lige meget hvad jeg gør«. At Hess-stemmen ikke så meget er en sangstemme som et instrument blandt andre, bliver understreget på albummets stærkeste nummer, det ni minutter lange 'Chopin'. W. Andrew Raposos spændstige bas og Parkers spøgelsesagtige sax udgør yderpunkterne i en smukt realiseret komposition, hvor boblende pop, smidig funk og en jazzet instrumental samtale inkarnerer det bedste ved endnu et album, der sætter sig - eller rettere danser disco med jazzspjæt - mellem så mange stole som muligt. Hess Is More dyrker en musik uden grænser med heftige ideer, der får medmusikken til at lyde, som om den drømmer omatfusionere lydlaboratorium, folkehøjskole og diskotek. Denne gang står den overordnede stemning stærkt. Men er det også jazz? Ja, jo, faktisk nok mere end Hess Is More ofte er".