Bøger / faglitteratur til børn / quizbøger

808 spørgsmål og svar : Danmark - geografi


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. apr. 2005

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 1. apr. 2005

Med 3 forskellige og meget brede emnefelter - biologi, Danmark og verden rundt - bringes i hver bog i serien Test din paratviden 808 spørgsmål af varierende sværhedsgrad, men generelt er det nødvendigt med en hel del paratviden, for bare at kunne svare på halvdelen af spørgsmålene, så målgruppen er primært voksne eller familiegrupper med bred alderssammensætning - lidt som Trivial Pursuit. Alle bøgerne indledes med 300 generelle spørgsmål indenfor hele bogens emnefelt, og derefter følger serier med spørgsmål om delemner som f.eks. enkelte verdensdele, landsdele, dyregrupper eller biotoper. Som en grundregel for alle bøgerne, er der slet intet system i rækkefølge, og dertil kommer ind i mellem nogle skæve og morsomme spørgsmål. Forlaget skriver selv, at der er tre sværhedsgrader: grønne, gule og røde spørgsmål, og angiver 35% som lette, 50 % sværere og 15% som rigtig modbydelige - og det passer ret godt. Heldigvis rummer bogens sidste del alle svarene, og svarene forklares ret grundigt - og ofte med et smil. Der er tale om nogle bøger, der er meget anvendelige i mange sammenhænge, og det skyldes bl.a. kombinationen af både at være reelt underholdende og lærerige. Lige 3 korte: Hvor finder man Kaninøen? Hvor ligger Pago Pago? Hvad betyder ordet torsk? Der er 5 bind mere i serien på vej i år.