Væk ikke djævlen
John Verdon
Digte. Selvbiografisk, sorgbearbejdende digtsamling, der filosoferer over livet og døden.
Beskrivelse
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 8. juni 2016
af
af
Thomas Olesen
d. 8. juni 2016
Til dem, der holder af tankemættet, sorgbearbejdende erindringslitteratur, er her 82 sympatiske tekster, der med prosa og digte filosoferer over livet og døden.
Det er tidens gang med livet og døden, som forfatteren har oplevet det, der er emnet for denne bog. Formålet er at "fortælle, inspirere og underholde" og "at vende triste minder til givende tider / hvor vi finder trøst så livet lettere glider." De 82 tekster veksler mellem rimdigte, taler (eller essays) og filosoferende prosatekster. Centralt står tabet af faderen og moderen samt sorgen over at miste. Bogen er dedikeret til faderen.
Det er først og fremmest sympatisk litteratur, der ikke gør stort væsen af sig, men som rummer en ydmyg bøn om, at læseren må finde visdom og trøst i teksten. Det er ikke højtlitterær erindringslitteratur med allusioner til verdenslitteraturens evige værker, men derimod private erindringer, der er sat på litterær form med rim og eufemismer. Det fungerer godt som sådan, og forfatteren lykkes med at gøre det private alment og interessant for læseren.
Der findes flere digtsamlinger, der kredser om den private erindring og sorg over tab, fx Inge Henningsens GuldskoenJeg skyder genvej forbi døden, der ligeledes blander digte og prosa. For en litterært set mere vellykket bearbejdning af erindring, tid og rum kan der henvises til Einar Már Guðmundssons Jeg skyder genvej forbi dødenDer findes flere digtsamlinger, der kredser om den private erindring og sorg over tab, fx Inge Henningsens Guldskoen, der ligeledes blander digte og prosa. For en litterært set mere vellykket bearbejdning af erindring, tid og rum kan der henvises til Einar Már Guðmundssons .
