8600 - lyrisk mosaik

En underholdende digtbog om land- og forstadslivets tilskikkelser. For alle, der kan lide finurlig lyrik med humor og tilbageblik med tungen i kinden.

Steffen Baunbæk skriver i sin anden digtbog efter Picnic i Hiroshima ligefremt i prosalyrisk stil om sig selv, sin hjemegn omkring Voel ved Silkeborg og de forandringer stedet har undergået siden hans opvækst og ungdom. Digtene handler om alt, der omkranser en opvækst: Livet på "sportspladsen" og i skolen med vennerne, længslen og drømmen om pigerne og de kejtede flirterier, tilbageblikkene - og ikke mindst de nære familiemedlemmer i landbomiljøet, som fylder mere i erindringen, end man tror.

Digtene rammer skarpt og forsonligt den nostalgiske og let vemodige tone fra en opvækst i et forgangent lokalsamfund, der ikke er mere: Fårvang/var 8882,/8883/hed det/i Gjern,/og vi delte/kommune/med dem,/delte gyllestank,/svømmehal,/skolegang,/fortid/og håbløshed,/grøde og vold/men trods søer/og skove(...)var Voel/en forstad/til storbyen/Silkeborg/86-0-0-og-dut:/et appendiks/til tomheden/86 gange//. Vel er det ikke ambitiøs lyrik, men tone, sprog og indhold er i fin samklang med hinanden og fungerer fint som et danmarksbillede og kollektivt fotoalbum for mange, der har levet lignende steder i transformationen fra sent landbrugssamfund til bysamfund.

Der er både Jens Blendstrup, Bo Hr. Hansen, Erling Jepsen og anden lun kærlig-kritisk gods i digtene.

Læs hele vurderingen