Claus Carstensen, f. 1957, i lyriksammenhæng senest udgivelsesaktuel i 1999 med samlingen Digte (samling), d.t.. Som denne fremstår 99/00 med mere end blot et let anstrøg af indtryk, sansninger, refleksioner m.v. indenfor rammerne af en række korte og fragmenterede tekster. Når dertil kan føjes at samme tekstunivers rummer referencer til rejser, personer, oplevelser, handlingsforløb, egne tanker, citater m.v., ja så kan ledetråden i disse korte, kommenterende og abrupte udsagn, måske nærmest at anskue som en slags korte "ikke-digte", synes at være mere end almindelig vanskelig at fastholde, endsige at få øje på. Titlen blandt andet lader dog forstå at forf. også har ladet sig inspirere af årtusindskiftet. For digteren var det måske en af de tilværelsens personlige milepæle der blev anset for at være mere epokegørende end den, set i bakspejlet, måske viste sig at kunne leve op til! Det dunkelt sagte får undertiden skyld for også at være det dunkelt tænkte, så galt fat er det nu næppe her, men Claus Carstensens "kryptiske" tekster kræver nu meget al deres nær sagt henkastede, skødesløse tilsnit til trods. Konklusionen må derfor blive: eksklusiv digtning, med en tilhørende smal til det nicheagtige feinschmeckerappel.