Musik / hip hop

A better tomorrow


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 2. dec. 2014

af

af

Michael José Gonzalez

d. 2. dec. 2014

"Det er længder bedre end [forgængeren] 8 Diagrams og indeholder meget af det, man kunne ønske sig ved et gedigent Wu-comeback. De voksne drenges team-rap, unikke flow-cocktail og velvoksne egoer boltrer sig på klassisk Wu-facon mesterligt i et væld af film-, soul- og r&b-samples, tunge beats og RZA's markante produktioner. Selv Ol' Dirty glammer med fra graven, så man bliver helt rørt ... Skulle det ske at være sidste udspil fra The Wu, sætter de et yderst værdigt punktum for deres fælles virke".


Jyllands-posten

d. 7. dec. 2014

af

af

Maz Plechinger

d. 7. dec. 2014

"Wu-Tang Clan er beviseligt mere opfindsom end Shakespeare og har inspireret en hel generation af klodens rappere ... Trods stjernestunder er den umage gruppe falmende efter mange års internt fnidder".


Politiken

d. 2. dec. 2014

af

af

Simon Lund

d. 2. dec. 2014

"Dynamikken mellem de forskellige stemmer er stadig unik, og når RZA bare lader en soulsample kører i ring under et klassisk boom-bap-nummer som 'Keep Watch', rager Wu-Tang stadig op som en kinesisk drage med ni hoveder. Hiphop kan bare ikke leve i længe i fortiden. Det er en genre, der lever på overhaling og en kreativ iver efter at blive kalif i stedet for kaliffen. Det var den drivkraft, der gjorde Wu-Tang Clan skelsættende. På deres femte album lyder de, som om de skriver deres egen efterskrift. Mens de stadig har kræfter og kan få deres indbyrdes modsætninger til at mødes".


Berlingske tidende

d. 3. dec. 2014

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 3. dec. 2014

"Fortidens magi genfindes momentvis på stærke skæringer som »Ruckus In B Minor«, »Miracle«, »Pioneer The Frontier« og »Necklace«, men alt for ofte martres pladen af en RZA, der i producersædet ikke formår at ramme sin tidligere så skarpe blanding mellem knitrende soulsamples og barberbladsskarpe beats ... Det er ofte lyden af pligt mere end nødvendighed. Vrede, indignation og humor skal man lede længe efter. Og det er jo som bekendt lige præcis nogle af de ting, der gør rap værd at lytte til. Resultatet er en plade, der er forbløffende fattig på mindeværdige stunder".