d. 18. jan. 2011
af
af
Frans Rasmussen
d. 18. jan. 2011
Genindspilningen af Wes Cravens horror-klassiker er målrettet til nutidens unge. Fra 15 år.
Dean lider af mareridt og dør på mystisk vis. Pigen Kris overfaldes i drømme af en forbrændt mand med knive som hånd. Deres venner Jesse, Quentin og Nancy viser sig at have lignende drømme, og der viser sig en forbindelse mellem dem. Nancys mor har for at beskytte datteren hemmeligholdt, at de som små gik i samme klasse og blev krænket af gartneren Freddy Krueger. Den debuterende instruktør Samuel Bayer forsøger sig med en remake af Wes Cravens horror-klassiker fra 1984 til et nutidigt, ungt publikum.
Wes Cravens A nightmare on Elm Street er legendarisk indenfor 1980'ernes bølge af teenage-gyserfilm som Fredag den 13., Halloween og i 1990'erne bl.a. Scream og fik ikke mindre end 6 efterfølgere. Cravens film var nyskabende indenfor genren, idet han formåede at skabe sit eget univers, hvor grænsen mellem det vågne og drømmene blev visket ud. Samtidig skabte han en dæmon, Freddy Krueger, som havde personlighed og fik en vis forståelse. Genindspilningen lider under at fokusere på den egentlig banale og forudsigelige historie frem for skrækuniverset.
Hvor den originale film var med en Freddy i hovedrollen, der kunne skræmme sin ofre og vække afsky med sine perversioner, kombineret med vittige replikker, byder genindspilningen ikke på de store gys. Den mørke fortid i barndommens skole og nutidens mareridt overbeviser ikke for alvor, og trods visuelle effekter forbliver den småkedelig.
