Spil / computerspil

A plague tale - requiem


Beskrivelse


I anden del af A plague tale-serien, følger vi igen de to søskende Amicia og Hugo, som i Frankrig i 1348 skal undslippe pesten, flokke af rotter og inkvisitionen. Action-adventure for unge og voksne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2022

af

af

Finn Christiansen

d. 28. okt. 2022

I anden del af A plague tale-serien, følger vi igen de to søskende Amicia og Hugo, som i Frankrig i 1348 skal undslippe pesten, flokke af rotter og inkvisitionen. Action-adventure for unge og voksne.

Seks måneder efter handlingen i første spil, må de to søskende Amicia og Hugo rejse til Sydfrankrig, for at lede efter en kur mod Hugos mystiske blodsygdom. Du styrer pigen Amicia, som skal guide sin bror forbi soldater, den franske inkvisition og horder af rotter, der spreder den sorte død. Gameplayet er meget lignende det første spil, dog er kampsystemet udvidet markant. Amicia er nu udstyret med stikvåben, den kendte stenslynge og en ny armbrøst, som kan skyde gennem rustninger. Du kan kombinere armbrøstpile og sten med alkymistiske blandinger, som du kan crafte af ting du finder undervejs. Du bevæger dig primært fremad ved hjælp af stealth og taktisk snilde. Du kan undervejs forbedre dine færdigheder i kamp, crafting eller stealth. Sproget er engelsk.

Dette er et fremragende action-adventure spil, og en helt perfekt opfølger. Historien er ekstremt velfortalt - den er spændende og gribende. Grafikken er imponerende smuk og viser samtidig den brutale og beskidte middelalder. Den typisk svære stealth-genre er ikke for alle, men sværhedsgraden, som denne gang er i tre niveauer, er holdt på et rimeligt niveau. Målgruppen er unge fra 15 år og voksne. PEGI: 18 og ikoner for vold og sprog.

Lignende er seriens første spil: A plague tale - innocence, som det er en fordel at have spillet først.


Politiken

d. 10. jan. 2023

af

af

Simon Roliggaard

d. 10. jan. 2023