Musik / rock

A prayer for the loud


Anmeldelser (7)


Soundvenue

d. 31. maj 2019

af

af

Kjartan F. Stolberg

d. 31. maj 2019

"'A Prayer for the Loud' [er] så fyldt med stærk spade, uforfalsket spilleglæde og klassisk rocksangskrivning, at det er svært ikke at lade sig charmere af den, hvis man har et hjerte for D-A-D's fandenivoldske riffing ... D-A-D gør det, de er bedst til: Spiller solide rocksange med gnist, glimt og godt med spade".


Devilution

d. 3. juni 2019

af

af

Daniel Pilgaard

d. 3. juni 2019

"D-A-D har rejst sig fra to årtiers sump af fusere og genfundet fortidens fremragende format. Næsten 40 år siden dannelsen har kvartetten lavet en af karrierens bedste plader ... 40 år senere lyder D-A-D bare ikke som en kopi. Danskerne lyder som et band, der fører faklen videre og demonstrerer, hvordan den - svære - simple rock stadig kan fremføres, uden at 'A Prayer for the Loud' dog ender decideret gennemført fra start til slut. Kvartettens form falder af på den til sidst med de mere ordinære og overflødige 'Happy Days in Hell' og 'If the World Just'. Det går nok. Tilbage står stadig måske årets bedste danske rockudgivelse fra et band, der i den grad har fundet hinanden, snart 40 år efter de kastede sig ud i ko-punk og blev et fyldigt kapitel i dansk musikhistorie. Som der stadig skrives på".


Gaffa [online]

d. 31. maj 2019

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 31. maj 2019

"D-A-D har også altid været et ambitiøst orkester, der vil mere end at blot underholde på deres udgivelser, og på trods af voldsomt svingende kvalitet har de altid troet på et nyt kapitel i deres musikalske udvikling ... Denne ærgerrighed fornemmes også på A Prayer for the Loud, der i den grad bliver skudt ud over rampen. Og man fristes til at blive overbevist på netop titelsangen, der er ultra klassisk D-A-D med en vred vokal og hidsig rock med sikre temposkift ... Men i det samlede melodimateriale lyder D-A-D for meget som et ekko af sig selv. Det stærke sammenspil kan ikke skjule, at de ikke har formået at skrive de samme træfsikre melodier, hvilket der i den grad overkompenseres for i udførelsen, som bliver forceret i tempo og hårdtslående energi. I dette ræs taber sanger Jesper Binzer, der ender ud i en skrigevokal".


Jyllands-posten

d. 31. maj 2019

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 31. maj 2019

"Det er meget længe siden, at D-A-D sidst frembragte et virkelig overbevisende album. Det (...) sidste er otte år gammel, og der er opstået uundgåelige gnidninger i D-A-Dbroderskabet ... Derfor er der logik i, at bandmedlemmerne på ny forenes, og minsandten om de aldrende kopunkere ikke er tæt på at frembringe et fortrinligt værk. Desværre snubler kvartetten kort før mål. På klassisk manér er de dårligste numre nemlig placeret til sidst ... 'A Prayer for the Loud' er en passende svulstig titel, for både sangen og albummet er en elektrisk prædiken for rockberedte fans med uro i krop og sjæl: »We've got a noise to lose your pain in/ A place to dream away in.« Det er vildt - og vildt godt".


Politiken

d. 31. maj 2019

af

af

Simon Lund

d. 31. maj 2019

"Ingen skal komme og anklage D-A-D for at være blevet tunge i røven. Det synes at være parolen for det første album i otte år fra den danske rockinstitution. Tanken er pumpet med benzin, melodiske riffs og Jesper Binzers skærebrændervokal ... Det er heftigt og præcis, som det skal være. Ingen sidespring og eksperimenter, bare lige på og rock. Hård rock, tung rock, bluesrock og glamrock. Kortene er blandede, og alligevel er det simpelt og D-A-D classic ... De gode melodier drukner lidt i de intense energiudladninger, men D-A-D er tilbage for at ruske dig omkuld. Og være uimodståelige".


Politiken

d. 31. maj 2019

af

af

Simon Lund

d. 31. maj 2019

"Ingen skal komme og anklage D-A-D for at være blevet tunge i røven. Det synes at være parolen for det første album i otte år fra den danske rockinstitution. Tanken er pumpet med benzin, melodiske riffs og Jesper Binzers skærebrændervokal ... Det er heftigt og præcis, som det skal være. Ingen sidespring og eksperimenter, bare lige på og rock. Hård rock, tung rock, bluesrock og glamrock. Kortene er blandede, og alligevel er det simpelt og D-A-D classic ... De gode melodier drukner lidt i de intense energiudladninger, men D-A-D er tilbage for at ruske dig omkuld. Og være uimodståelige".


Jyllands-posten

d. 31. maj 2019

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 31. maj 2019

"Det er meget længe siden, at D-A-D sidst frembragte et virkelig overbevisende album. Det (...) sidste er otte år gammel, og der er opstået uundgåelige gnidninger i D-A-Dbroderskabet ... Derfor er der logik i, at bandmedlemmerne på ny forenes, og minsandten om de aldrende kopunkere ikke er tæt på at frembringe et fortrinligt værk. Desværre snubler kvartetten kort før mål. På klassisk manér er de dårligste numre nemlig placeret til sidst ... 'A Prayer for the Loud' er en passende svulstig titel, for både sangen og albummet er en elektrisk prædiken for rockberedte fans med uro i krop og sjæl: »We've got a noise to lose your pain in/ A place to dream away in.« Det er vildt - og vildt godt".