Nothing has changed
David Bowie
Emneord
Anmeldelser (4)
Jyllands-posten
d. 15. apr. 2016
af
af
Peter Schollert
d. 15. apr. 2016
"I fjor gav Sturgill Simpson koncert på Tønder Festival med sange fra albummet "Metamodern Sounds In Country Music", hvor han med bl.a. elementer fra den psykedeliske rock aldrig er bange for at bevæge sig et godt stykke uden for countrymusikkens tryghedszone. Albummet gav ham høj status blandt kolleger og musikfans, og han blev sammen med bl.a. Jason Isbell og Chris Stapleton udråbt til en, der kan ryste det gamle countrydynasti i Nashville. Det nye album har også Sturgill Simpsons særegne fornemmelse for country. Han er som de bedste inden for den interessante country en dygtig fortæller, og han synger med en urokkelig maskulinitet. Rent musikalsk lader han sig dog langtfra bure inde af konventioner og gentagelser ... "Sailor"-pladen er mange steder herligt soulpræget og funky".
Berlingske tidende
d. 17. apr. 2016
af
af
Michael Charles Gaunt
d. 17. apr. 2016
"Sturgill Simpson fortsætter med udfordre country-genrens konventioner på sit rørende og flot forløste tredje album".
Politiken
d. 19. apr. 2016
af
af
Simon Lund
d. 19. apr. 2016
"Simpson er ikke en typisk countrysanger. I stedet for banjo og fioler letter hans sange på vinger af hornblæsende Memphis-soul og drømmende strygere. På 'A Sailor's Guide to Earth' lyder det mere som Solomon Burkes rock'n'soul end som bluegrassjam i Appalacherne. Sturgill Simpson er en musikalsk fritænker, der bøjer countrykonventionerne til et punkt, hvor de muligvis ikke er country teknisk set, og i stedet formulerer sine egne stærke og smukke musikalske udsagn ... Har man haft selskab af Sturgill Simpson bare lidt af vejen mod den yderste dag, er man godt stillet. Sturgill Simpsons kombination af countrymusikkens følelsesvædede historiefortælling og musikalsk uforudsigelighed kan kurere selv det værste tungsind".
Information
d. 6. maj 2016
af
af
Klaus Lynggaard
d. 6. maj 2016
"Den 37-årige amerikanske sangskriver Sturgill Simpson har udsendt en fuldmoden sangcyklus, udformet som en sømands breve hjem. Ikke mindst til en søn, hvis opvækst han gik glip af ... Her er flere traditioner i spil, lige fra country til New Orleansfunk, fra barok pop til Stax-inspireret soul. Med lige en snert af indiesensibilitet tilsat et labert litterært touch ... [Simpson] er mindst lige så snild til at skrive tekster som til at komponere melodier, og resultatet er blevet otte originalkompositioner (samt en uventet og højst uortodoks tolkning af Nirvanas »In Bloom« ), der rager godt op i landskabet og slår et ordentlig slag for den (ja, ja) klassiske sangskrivning, som den har udfoldet sig seneste 50-60 års tid. Det er tekster, der giver en lyst til at citere i flæng, men lad mig nøjes med at slå fast, at Simpson evner at transformere sin erfaring til fuldgyldig kunst".