Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Å-manden

Del 12 af Mini gys

Beskrivelse


Hvert år tager Å-manden et barn med ned på bunden af åen. Er det Peters tur i år?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2012

af

af

Mads Overmark

d. 2. mar. 2012

Bogen henvender sig til de børn i anden klasse, der har behov for et godt gys. Den kan også bruges til svage læsere i 3.-4. klasse. Den kan være en del af et læsekursus, arbejde med gysergenren eller bruges til fritidslæsning. Hvis klassen skal en tur i skoven kunne det være oplagt at høre om og opsøge skovens mystiske væsner.

Genfortælling af sagnet om Å-manden. Da Peter skal ned for at købe en is, møder han en uhyggelig mand, der sidder på en bænk. Peter tager mod til sig og snakker med ham. Manden fortæller om Å-manden, der drukner et barn hvert år. Da historien er færdig går manden i den nærliggende å og forsvinder. Var det Å-manden? Ved hjælp af korte hovedsætninger og dystre illustrationer er det lykkedes at lave et godt gys til målgruppen. Handlingen er overskuelig for læseren, og sproget bør ikke give anledning til problemer. Forsiden der viser Å-manden og Peter sælger indholdet og vil lokke læserne til.

H.C. Andersen har en blidere udgave af Å-manden i Klokkedybet. Kirsten Holst og Holger Drachmann har også skrevet om ham. Det kunne være en ide at lave nogle sammenligninger i undervisningen.

Ganske uhyggelig genfortælling af sagnet om Å-manden. Den vil ganske givet falde i de unge gyserfans' smag.