Tredje og selvstændige del af den østrigske forfatters fem små biografiske romaner. Det er stor litteratur for trænede læsere, der i forvejen er bekendt med Thomas Bernhard og hans betydning. Nye læsere inviteres ikke indenfor af omslag eller (manglende) bagsidetekst.
Sidst i 1940'erne bliver den unge Bernhard indlagt med lungehindebetændelse i Salzburg, og ingen regner med, at han vil overleve. På mirakuløs vis overlever han, og gang på gang vender han tilbage til den afgørende situation, hvor han var tæt på kvælningsdøden. Som rekonvalescent bliver kunsten og litteraturen Bernhards vej tilbage til livet, og han fortæller sin historie i en lang monolog, hvor der ikke er et eneste afsnit. Sproget er elegant og sine steder snirklet, og Bernhards litteratur kræver en opmærksom og øvet læser, der giver teksten den nødvendige tid og refleksion. Til gengæld bliver man fascineret og indfanget af hans næsten eksistentialistiske kredsen om sygdom og død og hans opgør mod det samfund, der ensretter og undertrykker individet.
Østrigske Thomas Bernhard (1931-1989) er ikke videre kendt i Danmark, men han er et af de mest betydelige og kompromisløse navne inden for tysksproget litteratur efter anden verdenskrig. På dansk foreligger nu seks romaner, hvoraf Årsagen, 2011, og Kælderen, 2012, er de første to bind i hans selvbiografiske serie.
Flot lille selvbiografisk roman, der regnes for at være et af efterkrigstidens centraleuropæiske mesterværker. Smal målgruppe i Danmark.