Bøger / skønlitteratur til børn / roman


Siden blev ikke fundet


Den ønskede side findes ikke. Prøv at søge, eller find hjælp via genvejene nederst på siden.

Ånderne fra tidernes begyndelse

Del 5 af Spiralen

Beskrivelse


Fantasy. Bahjin har opbygget en kæmpe hær og samlet kræfter nok til at vække den onde ånd, Kil'dao til live. Kwami, Nelad, Gro, Ibi, Duppo og Selena slår sig sammen og kæmper imod Bahjins planer i et endegyldigt sidste slag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 2010

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 15. jan. 2010

Fantasy til læsere af genren fra 10-11 år. Femte og afsluttende bind i serien.

Femte og sidste bind i fantasy-serien Spiralen. I de forrige fire bind i serien, har vi fulgt den Bahjin, som har kæmpet for at samle kræfter, så det blev muligt at vække den onde ånd, Kil'dao til live. Her i sidste del af serien, er han lige ved og næsten! For at forpurre Bahjins onde planer slår alle hovedpersonerne fra de fire bind sig sammen og kæmper imod. Det er meget spændende læsning, for forfatteren formår at køre historien helt i mål og samtidig få samlet alle løse ender. Teksten er sat med en forholdsvis stor sats, der gør, at historien glider lettere, også for ikke helt stærke læsere. Sprogligt ligner bogen de tidligere i serien. Det er let og ubesværet læsning. Også omslaget er som de andre i serien illustreret af Leis. Et stærkt udtryk med mange detaljer, for det vakse øje.

Bogen ligner de tidligere bind i serien, som igen har flere fællestræk med Weis og Hickmans serie Sagaen om Dødens Port.

En velskrevet fantasy-fortælling, sidste og afsluttende bind i serien Spiralen. Forfatteren fanger rigtig sine læsere ind, og fortæller så både store og små fantasy-fans kan være med.