Dette er Hans Henning Harmers 6. bog, og hans 5. kriminalroman. I modsætning til de tidligere romaner, har han denne gang henlagt handlingen til Danmark, Københavnsområdet. Handlingen foregår i løbet af 7 dage i december 2000, og historien er delt i 2 spor. I det ene spor følger vi kriminalkommissær Harry P og hans assistent Klara Malthe. De bliver kaldt ud til en villa på Frederiksberg, hvor der er fundet liget af en midaldrende mand. Efter et par dage dukker der en afhugget finger med en guldring op, og denne finger har siddet på den dræbte mands kone. Det andet spor fortæller om en kvinde, Marianne Order, som har været den dræbte mands elskerinde. Hun er tidligere psykiater, men måtte forlade jobbet, da hun involverede sig for meget i en patient. Denne mand, som kaldes Legionæren, ser hun stadig, han ser syner og har hallucinationer, og han er under indflydelse af en afdød vækkelsesprædikant. Efterforskningen fører efterhånden de 2 spor sammen, hvilket ikke kommer som en overraskelse for læseren. Jeg synes ikke plottet er særlig spændende, og når dertil kommer, at jeg måtte læse nogle af sætningerne flere gange for overhovedet at forstå dem, at sproget er meget omstændeligt og svulstigt, ja så er det en roman, der stiller store krav til læseren.