Bøger / faglitteratur / vejledninger

Åndsnærværets mirakel : en introduktion til meditation


Beskrivelse


En indføring i åndsnærværende meditation, med det formål at opøve evnen til at være til stede i nuet og opnå indre ro. Med grundlæggende meditationsteknikker, bl.a. åndedrætsmeditation, samt en række øvelser og anekdoter. Til slut oversættelser af klassiske buddhistiske tekster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2006

af

af

Lone Fosdal

d. 16. juni 2006

Nhat Hanh er buddhistisk munk fra Vietnam: Han lever i dag i eksil i Frankrig. Han deltog i den buddhistiske fredsdelegation i Paris og skrev her i 1974 Åndsnærværets mirakel. Bogen er således skrevet flere år før Fred er vejen og andre af hans bøger der tidligere er oversat til dansk. Bogen er, som undertitlen siger, en introduktion til meditation der, med udgangspunkt i åndedrætsøvelser, sigter på at opøve evnen til at være til stede i nuet og opnå indre ro. Det engelske ord for åndsnærvær er mindfulness, et udtryk der også bruges i Danmark i forbindelse med bl.a. kognitiv terapi til bl.a. stresshåndtering. Andre udtryk der bruges er: bevidst nærvær og leve med fuld opmærksomhed. Flere psykologer og psykoterapeuter har inddraget meditation i behandling af psykiske lidelser, og bogen får da også gode ord med på vejen af en psykolog der anbefaler den til kolleger og klienter. Nhat Hanh forklarer den enkle og grundlæggende meditationsteknik, og der er et afsnit med øvelser som man selv kan gå til ud fra bogens anvisninger. Eksempler fra hverdagen og anekdoter illustrerer emnet godt. Til sidst nogle klassiske tekster tolket af Nhat Hanh. Der er oplysninger om forfatteren, hans virke og betydning for mennesker der har mødt ham. Foruden ovennævnte målgruppe kan bogen bruges af alle der vil prøve nogle teknikker til at skabe ro i sindet.