Til hver af årets måneder har Lembourn skrevet et lille essay, hvor naturindtryk - især fra forfatterens hjemsted, Hornbæk betragtninger over livet og mennesker, og erindringsbilleder har sat hinanden stævne. Ligesom årstiderne veksler, er qgså bogens stykker forskellige i stemning. Alvorlig er skildringen af den 16-17 årige L.s og hans kammeraters møde med 9. april 1940, men munterheden har ordet, når der fortælles f. eks. om en fisketur ved Rågeleje eller om de katastrofale følger af at styrke sig overdådigt med portvin til en slædetur. Den lille bog må betragtes som et net, veloplagt mellemspil mellem vægtigere udgivelser. Illustrationer af Frits Hilkier.