Bogen har sin titel fra et asiatisk ordsprog, der fortsætter: " - er de første til at se solen står op", altså at de upåagtede kan se det nye før de etablerede. Bogen er en lang samtale mellem to mænd, der er jævnaldrende og igennem livet kom tættere og tættere på hinanden trods forskellig baggrund. Samtalerne blev optaget på bånd og redigeret. Størsteparten af udsagnene er naturligvis Reichs, men hans samtalepartner Christensen, teolog, biblioteksskolelektor og siden præst, går i passager ind og diskuterer, uddyber og bidrager med egne erfaringer, så der er virkelig tale om en samtale om Reich i livets faser fra barndommen over årene med kollektivbevægelsen og Christiania til den sidste fase. Der tales om begivenheder i Reichs liv i samtalerne, der trykkes under korte, forklarende overskrifter, men der tales også mere bredt om temaer som samfundsudvikling, Reichs forfatterskab og især om religionen, herunder religionens værdisæt for Reich: "Den forpligtethed på tilværelsen, som skaberværket indebærer, og forpligtelsen til at elske sin næste, selv om det ikke kan betale sig". Der tales usentimentalt om Reichs tilstundende død, og bogen vil på den baggrund blive en del af hans åndelige eftermæle i en tid, hvor han nu må savnes. Den velredigerede bog knytter sig tæt til Reichs righoldige forfatterskab og henvender sig bredt til hans læsere.