"Abominor er samlet set en anelse mere spraglet end To Solemn Ash. Det giver grobund for videre udvikling, og Rising undgår fælden med at male sig selv op i et hjørne. Til gengæld er der nogle mere forglemmelige numre, der dog alle indeholder parter, der redder dem fra at være dårlige. Derfor er jeg nødt til at hive 5-tallet frem, for hold nu kæft hvor skriver Jacob Krogholt nogle fantastiske riffs, og det kan jeg kun belønne med en god karakter".