Bøger / skønlitteratur / roman

Adèle Bedeau forsvinder


Beskrivelse


Krimi. I en lille fransk by bor den ensomme Manfred Baumann. Manfred er socialt kejtet og drikker på den samme restaurant hver aften. En dag forsvinder servitricen Adéle Bedeau. Kriminalinspektør Gorski begynder at grave i sagen og den paranoide Manfred tror, at mistanken er rettet mod ham.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2018

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 25. okt. 2018

En ung servitrice forsvinder. Mistanken retter sig mod bankdirektøren Manfred Baumann. Eller gør den? En på mange måder klassisk krimi med et omfattende og intelligent metalag, både til krimilæsere og dem der "bare" gerne vil læse en god roman.

I den lille franske by Saint-Louis bor den ensomme 36-årige bankdirektør Manfred Baumann. Manfred lever efter faste mønstre, er socialt kejtet og drikker, hver aften, på den samme lille restaurant. En dag forsvinder den unge servitrice Adéle Bedeau. Er hun blevet myrdet? Er hun stukket af? Den rutinerede kriminalinspektør Gorski begynder at grave i sagen og den paranoide Manfred tror, at mistanken er rettet mod ham. Snart krakelerer Manfreds liv og en gammel mordsag kommer til at spille en central rolle.

Udover at være en hamrende spændende fortælling, og et stærkt psykologisk portræt, er romanen en leg med krimien som genre og med læserens forventninger. Den skotske forfatter Burnet er en mester til at skabe stemning, til at skrive levende og ægte personer, både fyldt med varme og underspillet satire. Bogen præsenteres som Burnets oversættelse af en klassisk fransk roman fra 1982, en roman der ikke eksisterer i virkeligheden og på den måde leger forfatteren både med form og indhold. Samtidig er romanen basalt underholdende.

Burnet har tidligere leget med form og genre i den fremragende Hans blodige projekt og krimidelen er meget inspireret af Georges Simenons Maigret-bøger.


Kristeligt dagblad

d. 16. jan. 2019

af

af

Maria Sjøqvist

d. 16. jan. 2019