Musik / rock

Adore life


Anmeldelser (5)


The guardian

d. 14. jan. 2016

af

af

Alexis Petridis

d. 14. jan. 2016

"But what you get from most of Adore Life is the sense of restlessness, a band in forward motion, clearly not content to just rehash a formula. What seemed like a bracing one-off explosion now feels like something else: a group in it for the long haul, whose best work might well be ahead of them".


Jyllands-posten

d. 22. jan. 2016

af

af

Peter Schollert

d. 22. jan. 2016

"Det nye album, der er produceret af Johnny Hostile og mikset i København af danske Trentemøller, er (...) en skuffelse. Der mangler debutens fine kombination af aggression, melodiøsitet og cool stil ... Gruppen har forsøgt at dramatisere udtrykket og vil tydeligvis gerne fremstå mere alsidig end på første skive. Men når der i sangenes kerne ikke er noget særligt spændende, virker støj, dysterhed og raseri som et tapet foran uopfindsomheden".


Berlingske tidende

d. 24. jan. 2016

af

af

Mads Hendrich

d. 24. jan. 2016

"Vil man lege med ilden, må man også være forberedt på at kunne blive brændt. Og brændes vil man gerne af Savages. De mestrer nemlig stadig at skrive intenst kværnende post-punk-salver. Ja, faktisk er de kun blevet bedre til at skære dem ... De formår også at brænde glødende igennem i slowmotion, hvor intensiteten ikke er forsvundet, den har blot antaget en mere langsomt ætsende karakter ... I kraft af den dirrende dynamik mellem det sårbare og det voldsomme er »Adore Life« årets hidtil bedste rockskive".


Politiken

d. 22. jan. 2016

af

af

Simon Lund

d. 22. jan. 2016

"En hidsig konfrontation med livets mange modhager af dogmatisk gruppepres og håbløse forelskelser. En trodsig renselse, der er skrevet med udråbstegn i den atter frådende offensiv af bulderråbende guitarer og Siouxsie Sioux-sanghyl fra Jehnny Beth. Indimellem kan man godt savne lidt luft og ballade i deres stramme energiudladninger. Coverets næve kan ikke knyttes strammere! Men den stålsatte vilje til at komme gennem tilværelsen er uimodståelig".


Information

d. 9. mar. 2016

af

af

Klaus Lynggaard

d. 9. mar. 2016

"Stadig herligt aggressive musikalsk som tekstligt har gruppen nedtonet udtrykket en smule siden den overbevisende debut, Silence Yourself (2013), ligesom de ikke længere bærer helt så voldsomt præg af forbilleder som Siouxsie and the Banshees, Joy Division, Au Pairs og Wire. Der er denne gang fundet plads til et par stille numre, hvilket klæder helheden. Produceret af Johnny Hostile (...) og fremragende mikset af vores egen Trentemøller er det en plade, der både animerer lytteren fysisk og giver hende stof til eftertanke, og den viser et band, der er ved at udvikle sig til det helt store".