Ægget og smølferne
Den falske smølf
Den spejlvendte smølf : 3 historier med smølferne

Dette 64-siders album rummer 3 historier: Titelhistorien, Den falske smølf og Den spejlvendte smølf. Titelhistorien hed i »snøvseudgaven« Trolderiægget. I Den falske smølf tryller troldmandenGargamel sig om til en smølf, desværre glemmer han den karakteristiske lille hale. Som sædvanlig bliver der ufred i smølfesamfundet, og som sædvanlig genoprettes harmonien. Den spejlvendte smølf eren lidt mere speciel historie. Pyntesmølfen spejler sig under et tordenvejr, og lynets energiudladning får hans spejlbillede til at materialisere sig som en spejlvendt smølf. Det skaber selvsagt endel problemer, da alt, hvad han foretager sig er spejlvendt, selv teksten i hans talebobler er spejlvendt (-+- et sted på side 58, hvor det er kikset for Walther Lehmann, som har tekstet). Dette eralbum nr. 7, så hvad skal man egentlig smølfe? Tekst, tryk og tegninger er sædvanlig god standard. Selve smølfefolket har en umiddelbar charme, som kommer fint til udtryk i et album som dette, mensom dræbes i demange snylte-produkter, der overstrømmer os lige nu. Med andre ord - anskaf blot dette album som de tidligere.

Læs hele vurderingen

Det magiske æg der opfylder ens ønsker, skaber megen panik i Smølfebyen, og da ægget endelig knækker, bliver kyllingen passet på alle måder, men desværre det var en hane. Vi kender historien,men den er stadig morsom, og det er stadig næsten muligt at læse historien uden at kunne læse. Den falske smølf, selvfølgelig Gargamel, finder ikke rigtig fodslaget, får ingen hævn og må endda lideden tort, at han i smølfestørrelse bliver jaget ud af byen. Men vi hører nok til ham siden. Den spejlvendte smølf, er en skæg historie, hvor en ny smølf bliver skabt, men han snakker spejlvendt.Det er nemt nok at læse, sålænge det er teksten fra smølfen ved siden af, der spejlvendes, men man må udstyre sig med et spejl for at læse det afsnit, hvor han går alene i skoven, heldigvis går hangennem spejlet igen, og bliver en rigtig smølf, nr. hundrede, og det var lige hvad Gammelsmølfen skulle bruge til Månesmølfesangen. Styrken hos smølferne er stadig, at selv meget unge læsere kan fånoget ud aftegningerne uden tekst, og at der er en god portion humor gemt af og til.

Læs hele vurderingen